Om Lotte la Cour

(142 of 154)

Måske er du gået ind på dette site, fordi du leder efter én, der vil lytte, forstå og hjælpe dig videre i livet. Det var dét præsterne udførte i forgangen tid. Nu hedder vi “terapeuter” eller “coaches” – “same same but different”. Vi har tavshedspligt, vi kender til det menneskelige sind, og vi er empatiske medmennesker. Og så har vi en uddannelse bag os og foran os. Vi er i øjeblikket, i tiden lige nu og her. Dér hvor du står og er søgende på dette site. Og du er velkommen.

Lidt om hvem jeg er:

Jeg er uddannet sexolog, kognitiv terapeut, coach og master i kommunikation.

Jeg har været selvstændig side 1995 med egen praksis i København.

Jeg benytter min store “værktøjskasse”, som bla. indeholder psykologisk/menneskelig indsigt og temaer samt kognitiv terapi.
Værktøjer – som alle er katalysator for kreativitet og ressourceindsamling. Gennem personlig udvikling kan du skabe kærlighed til livet generelt, til dig selv og til dine omgivelser.

Selvindsigt handler for mig ikke om ego eller navlepilleri men om at være i harmoni med dig selv og dit samfund.

Jeg oplever mig selv som et empatisk menneske med en visdom grundlagt på mine mange erfaringer og historie. Jeg er ærlig i min kommunikation med respekt, forståelse og rummelighed – jeg holder dig fast i dit nye fokusområde ved hjælp af bla. hjemmeopgaver, som du kan muntre dig med indtil vi ses næste gang.

Det er min erfaring, at forvandlinger kommer til udtryk på det ydre plan. Du har en lang historie bag dig – og vi skal hente det bedste af den historie frem. Du har klaret udfordringer, kriser og glæder. Dine ressourcer ligger her – i din egen historiefortælling.

Jeg er tilhænger af korttidsterapi/coaching, da min erfaring er, at du godt kan selv, når du først er i gang.

Jeg modtager henvendelser fra alle samfundslag. Mennesker der af og til kæmper med en “smerte i livet” og som ønsker sig tilbage til den sande tilstand, den oprindelige styrke, som bor i et hvert menneske.

Det kan for eksempel være at du:
– har mistet én du holder af
– oplever et dårligt selvværd
– er blevet ufrivilligt arbejdsløs
– er kræftpatient /pårørende
– er langtidsledig

– eller I er nybagte forældre, forældre til teenagerbørn eller selv teenager, m.m.

Og så alle dem derude, der bare vil have en konstruktiv snak og coaching på personlige og faglige mål.

Min store, dyrebare “erfarings-værktøjskasse” udvikles konstant.

Du kan læse mere på min blog; www.lottelacour.com

Jeg har tavshedspligt i enhver henseende.

IMG_4570Det kan også være sjovt at udvikle sig. Det er det hos mig.

Skal  2019 – 2020 –  være et særligt år? Så er du meget velkommen til at kontakte mig.

Lidt søde udtalelser fra mine klienter:

“Efteråret og vinteren har været hård ved mig, du tændte “lyset” i mit sind. Jeg ved ikke hvordan du gjorde det – men det er stadig tændt, og vinteren er ikke slut endnu. Tak for dig”.

Tænk at de negative sorte tanker har fyldt sååå meget i min hverdag. Du lyttede  med hele dit hjerte, og jeg fik samlet mig selv op og mødte igen mit gamle jeg”.

” Vi trode vi skulle skille da vi kom til dig. Der skete en forvandling mellem os fordi du kunne rumme os begge”.

Hos Lotte la Cour i La Cour Rådgivning, er der først og fremmest konkrete reultater i forhold til de ting, som du måske går og ønsker skal være anderledes i dit liv eller arbejdsliv! Lotte er en fantastisk lytter og der er både kærlig omsorg og ‘råt for usødet’ rådgivning og sparring. Hvis du går og trænger til at gøre noget godt for dig selv, er Lotte et godt sted at starte – hvis du vel og mærke, oprigtigt ønsker reelle forandringer – eller blot savner en kvalificeret livssamtale. De bedste anbefalinger af min fantastiske ven og mentor igennem mange år, fra Heidi Børsholt fra Followthepeople.

Frederik: ” ….dig kan man ikke løbe om hjørner med – Tak for det”

Lisbeth. ” Nu går jeg på ferie med klarhed og ro. Tak fordi du kunne rumme min sorg”.

Thomas S. “Jeg var sgu såå vred da jeg kom hos dig første gang. Du mødte min vrede med ro og overblik. Ud kom vreden – ind kom roen”.

Tak for alle de roser – husk på I selv var dem der gav dem vand:-) Kh. Lotte